Kan jeg få TSS af at bruge en menstruationskop?
TSS er en sjælden, men alvorlig sygdom. TSS er en komplikation af bakterielle infektioner, der har været forbundet med brugen af tamponer, men TSS er ikke udelukkende forbundet med menstruationsprodukter. Faktisk er 50% af tilfældene ikke relateret til menstruation og 25% er fundet i mænd.
For at få TSS skal en person have en særlig type af bakterier (staphylococcus aureus) i deres krop. Hvis personen har det, kan bakterien multiplicere sig - i for eksempel de absorberende fibre i en tampon, men også i et sår der ikke er helet - og producere en skadelig gift.
I modsætning til bind og tamponer, der absorberer menstruationsblodet, samler koppen det. Når koppen er indsat korrekt og sidder i vakuummet, er der ikke oxygen i fri form der når blodet, og derfor forbliver det bakteriefrit. Fordi menstruationskoppen opsamler blodet, betyder det også at ingen nødvendige sekreter bliver absorberet hvilket eliminerer irritation og udtørring samtidig med at den naturlige pH balance bliver bevaret.
Der er dog stadig en minimal risiko for at udvikle TSS (hvis du har bakterien i din krop), så du skal sørge for at følge vores instruktioner om at tømme din kop efter 8-12 timer, sterilisere den efter din menstruation er færdig samt vaske hænder når du sætter koppen ind eller tager den ud.
Symptomerne på TSS er pludselig feber, svimmelhed, opkastning, diarré, besvimelse, udslæt der ligner en solskoldning eller i avancerede stadier, skællet hud. TSS kan forekomme i menstruationsperioden eller nogle dage senere. Hvis du oplever nogen af symptomerne, skal du fjerne din kop og straks søge hjælp hos en læge.
Hvis du har flere spørgsmål vedrørende TSS så skriv venligst til os på support@allmatters.com.