Jeg har problemer med at indsætte min kop
Korrekt indsætning af en menstruationskop tager tid, tålmodighed og øvelse. Vi anbefaler, at du prøver dig frem med forskellige folde- og indsætningsteknikker indtil du finder den der fungerer for dig. Du kan bruge vand eller vandbaseret glidecreme for at gøre indsætningen nemmere. Sørg også for at tjekke vores guide til hvordan du bruger en menstruationskop.
Et godt tip er at forsøge at lade koppen ’poppe’ åben lige inde i skeden og langsomt skubbe koppen op indtil den finder sin plads. Når den er på plads så prøv forsigtigt at trække i stilken, hvis du føler lidt modstand, er vakuummet dannet, og koppen er blevet placeret korrekt.
Gå lidt rundt i stuen med koppen siddende, hvis det føles ubehageligt, eller du stadig kan mærke den, kan du skubbe koppen lidt højere op, indtil du ikke mærker noget til den. Hvis du synes, at stilken er ubehagelig, kan du klippe den kortere; nogle fjerner den helt. Vi anbefaler dog, at du venter med at klippe stilken kortere indtil du er 100% komfortabel med at tage koppen ud.
Dem med en stærk bækkenbundsmuskel eller højtsiddende livmoder kan opleve, at koppen naturligt finder sin egen optimale placering efter indsættelsen. Nogle synes, at den ideelle placering for koppen er højt i den vaginale kanal, hvilket er helt fint, men udtagning af koppen kan godt kræve lidt mere øvelse.
Hvis du stadig har problemer med at indsætte din menstruationskop, bedes du kontakte os på support@allmatters.com.