Hvordan fjerner jeg lugten fra min kop?
Medicinsk silikone, materialet koppen er lavet af, er lugtfrit. Men din kop kan udvikle en lugt med brug. Den mest almindelig grund til at en menstruationskop udvikler lugt er, at du lader den sidde i længere end de anbefalede 8-12 timer.
Her er et par tips til hvordan du kan fjerne lugten fra din kop:
- Læg den i blød i en brintoverilte væske: miks ½ vand og ½ brintoverilte 2% i en skål. Læg koppen i skålen og lad den være i væsken natten over. Husk at rengøre din kop grundigt inden du bruger den igen!
- Brug citronsaft: du kan enten tørre den af på inder -og ydersiden med saften eller lægge den i blød i en times tid. Husk at koge din kop i et par minutter efterfølgende, så du er sikker på alt saften er væk.
- Skyl koppen med koldt vand: når du har taget din kop ud og tømt den, skal du skylle den med koldt vand først. Du kan bruge lunkent vand efterfølgende, hvis du vil. Varmt vand kan forårsage lugten.